Psykoterapi i Nærum

Fordi du mangler kendskab til at ændre, måske dine tanker eller et mønster du selv ved er uhensigtsmæssigt, svære relationer eller det at komme ud af en udfordring eller komme igennem den krise du er i eller…..? Eller fordi du måske er blevet nysgerrig på hvorfor du reagerer som du gør. Hvorfor møder du den samme udfordring eller den samme type mennesker, som ikke gør godt i dit liv – igen og igen.

Det er for mange ikke så velset at gå i terapi. Det er et tabu for mange at søge hjælp. Det kan være det nemmeste at lade være. Det smerter, det koster tid og penge. Der er altid en god grund til at opsøge en psykoterapeut. En mulighed for at få italesat, bevidstgjort og bearbejdet de udfordringer der er i dit liv.

Som psykoterapeut kan jeg tilbyde dig – dit rum – hvor du kan dele lige det, der rører dig og måske er svært at dele med andre.
Samarbejdet med mig kan give dig værktøjer til at bryde med dine begrænsninger, dine forsvarsmekanismer, din selvsabotage og du får værktøjer og øvelser til at finde ind til den du dybest set er. Når du igen står i livets udfordringer, så kan du rumme og være med det svære og du kan stå stærkt i dig med overblik og overskud.

Jeg er trænet i nedenstående psykologiske retninger: Det bedste fra hver retning, så jeg kan møde dig lige dér hvor du er i livet med dine udfordringer. 

Somatisk psykologi

Vores krop, det er kroppen der husker. Vi kan lære vores kropsfornemmelser at kende – fra vores historie, i forskellige situationer, forskellige følelser, forskellige reaktions mønstre. Når vi genkender vores kropsfornemmelser, og kan vi være med dem bevidst, så giver det muligheden for at opdage når de uhensigtsmæssige kropsfornemmelser tager over, og lære at være med dem. Det frigiver bl.a. energi og herfra bliver det muligt at være med de skønne og forunderlige kropsfornemmelser der også er. Vi kan lære at være i vores sanser som altid er i nuet.

Adfærds psykologi

Lære at genkende vores vaner, reaktioner, handlemønstre, vores verbale og nonverbale udtryk. Når vi genkender dette, vil der komme mulighed for at være med det bevidst, ændre på de uhensigtsmæssige udfordringer og omprogrammere til at handle på nye måder som giver mere livskvalitet.

Kognitiv psykologi

Lære vores tanker at kende – i forskellige situationer, forskellige overbevisninger, forskellige livs mønstre. Når vi bliver bevidste om vores tanker, kan vi begynde at slippe dem og gå i en anden retning end vi plejer.

Systemisk psykologi

Lære vores forskellige sider af os at kende. Hvem i dig er på spil? Pleaseren? Perfektionisten? Den der skal præstere? Den der ikke føler sig god nok? Hvilke roller tildeler du andre? Når vi genkender de sider der er på spil i hverdagen og finder ud af hvorfor de er på spil, og finder ind til de sider der ikke er i spil, her kan vi lære at relatere på en måde som får os til at føle at vi er en værdifuld del af helheden og at vi hører til.

Psykodynamisk psykologi

Lære af vores historie – hvad skal lægges bag os og hvad skal med videre i livet? Hvad skal bearbejdes, heales og hvad skal blive og måske udvikles? Når vi får ryddet op i vores historie, er muligheden at stoppe genudspilningen af fortiden i nuet.

Eksistentiel psykologi

Lære at vores eksistentielle grundvilkår er noget vi alle lever med. Temaerne er aleneheden, meningsløsheden, døden og friheden som er en del af livet. Vi kan blive berørt af eksistentielle temaer når vi fx. lider tab. Det kan også være ved skilsmisse, fyring, sygdom, når voksne børn flytter hjemmefra el. lign.

Humanistisk psykologi

Lære at vi har potentialer og ressourcer som kan udvikles og udfoldes uanset hvor vi er i livet. Når vi lærer af alt hvad vi oplever og får integreret de indre ressourcer, som vi skal bruge for at leve et godt liv, kan vi blive til endnu mere af det vi allerede er.

Transpersonlig psykologi

Lære at vi ofte har mistet kontakten med det der er større end vores individualitet og har glemt hvem vi i virkeligheden er. Vågne op fra det vi er indlejret i. Vågne op til det vi dybest set er. Noget i os svinger med. Oplevelser som følger er:

Mere stabilitet

Mere overskud

Tage bedre beslutninger

Kan gennemskue ting man ikke kunne før

I dag kalder jeg det bevidsthedsspiritualitet. Det som spiritualitet er for mig og det jeg arbejder ud fra, handler om livspraktisk spiritualitet – man skal ikke tro på noget, man skal praktisere ved at eksperimentere med at kigge indad, og ved at lytte indad og opdage bla. med mindfulness og meditation og andre metoder. Det er i dag videnskabeligt at meditation og mindfulness har en indvirkning på kroppen.

Der hvor personlig udvikling holder på den lange bane, hvor personlig udvikling er bæredygtig er når man kigger indad og finder en grundlæggende følelse af at være til – en følelse af jeg er – som blandt andet er enkel, vågen, fredfyldt, glædesfyldt, det er en forandring i retning af mere livskvalitet, bedre sociale relationer, en følelse af mening, af indefra kommende glæde, indefra kommende frihed – det er her man genfinder sig selv. Det er herfra personlig udvikling holder ugen efter og måneden efter. Det er når vi har spiritualiteten med.

Når vi fordyber os så finder vi noget derinde. Der er et øje i orkanen. Et stille centrum mens udenom kan der vælte træer og huse rives op. Når vi finder hjem – altså genfinder os selv – er når vi går ind i fordybelse. Her er det muligt at lære, at vi i spirituel forstand kan vågne op og opdage hvem og hvad vi i virkeligheden er. Vi længes efter at være hele, naturlige, afslappet og os selv.

Det er her fra vores essens, som er vores dybeste selv, at vi kan leve livet indefra og ud, sammen med personligheden. Derfor er begge vigtige punkter at have med, når man arbejder spirituelt, ellers kan det gå under spirituel bypas.

Følelsen af helhed ligger i det essentielle. Følelsen af mangelfuldhed ligger i personligheden.

Vi har ideer om hvem vi er – vi er vores alder, vores udseende, vores evner eller mangel på samme, vores historie, vores uddannelse, vores succeser, vores fiaskoer, mange har en fejlagtig opfattelse af hvem de er, som gør dem ulykkelige, frustreret, usikre, vrede, måske stresset.

Vi skal ikke af med vores personlighed – vi skal ind bagved – vores personlighed vil altid være der, det er vores køretøj. Vi skal ikke af med noget eller noget skal væk, vi skal lære at være med det der er.

Når vi ikke føler os hele går personligheden efter noget der kan give os en følelse af fx glæde, ro, frihed og når de følelser ikke længere er til stede så må vi igen ud og søge følelsen af glæde, ro, frihed, af noget nyt, igen og igen og igen….

Vi skal lære at slippe egoet, vores personlighed for at opleve den dybe spiritualitet – helt ind i vores essens – vores værenskerne. Der hvor naturlig glæde, ro og varme lyser ud af en. Vi er autentiske. Herfra kan vi føle os rige indeni, en indre ro og glæde ved bare at være til, et overskud der kommer indefra – vi behøver ikke at passe på os selv og være på vagt.

Vi har det, essensen, i os – vi har altid haft den i os – vi skal finde ind til det ved at opdage hvem eller hvad vi ikke er.

Selvværd og selvtillid betyder noget forskelligt selvom de i høj grad spiller sammen. Selvrespekt og selvværen er også yderst vigtige elementer i vores udvikling.

Selvtillid: er det vi gør og kan. Du kan godt have en god selvtillid, selvom dit selvværd er i bund. Når vi føler selvtillid, er det typisk fordi vi er gode til noget, har opnået noget særligt, ser godt ud eller har opnået en hvis status socialt, arbejdsmæssigt, økonomisk eller lignende. De fleste af os er på godt og mindre godt, opdraget med at vi er det vi gør. Vi lærer tidligt at identificere os med det, vi gør godt eller mindre godt. Vores identitet og dermed selvfølelse er med andre ord, for en stor dels vedkommende hæftet op på vores præstationer. Hvis så du vil noget nyt i livet, fx et nyt job, så kommer udfordringerne når det vante fodfæste ikke matcher det nye tiltag. 

Selvværd: den du er. Hvordan opfatter du dit eget selvværd? Er du værd at elske? Når vi føler os værdifulde er det typisk fordi vi oplever at vi er værdifulde og vigtige for andre mennesker, ikke mindst for dem vi holder af og for dem vi gerne vil høre til. Selvværd handler om hvordan du opfatter dig selv, dine tanker og de følelser det udløser. Selvværd etableres i barndommen, i 5 – 7 års alderen begynder det at betyde noget for os som børn, at andre kan lide os og accepterer os. Følelsen af at være elsket er selvfølgelig helt afgørende fra den spæde start på livet, men omkring skolealderen udvikler vi vores sociale selv, hvor det nu bliver mere og mere vigtigt for os, hvordan andre opfatter os. Det gør det, fordi vi har et voksende behov for at høre til og for at være en betydningsfuld del af fællesskabet.

Mange af os har gennem vores opvækst og liv vænnet os til at bekræftelsen skulle komme fra andre, for at føle os ok. Det skal vi lære at gøre selv. Det betyder ikke at vi ikke har brug for anerkendelse. Det har vi alle. Måske du står i livet med følelsen af aldrig at føle dig ’god nok’. Uanset hvor meget du prøver at overbevise dig selv om, ‘det er jo lige meget’ og ‘nu må du tage dig sammen’. Herfra kunne du måske have tendens til at slå dig selv i hovedet verbalt, sammenligne dig med andre, som tilsyneladende klarer sig så meget bedre end du selv gør. Hvad er dit svar på spørgsmålet øverst – Er du værd at elske? Er svaret det samme til dig selv, som hvis du skulle svare for en god veninde? 

Selvrespekt: Gøre det vi siger og sige det vi gør. Når vi har en selvrespekt, er det typisk fordi, vi har nogle gode idealer og livsværdier som vi identificerer os med, og som vi vel at mærke i rimeligt omfang er i stand til at efterleve. Selvrespekten eller selvagtelsen, som vi også kunne kalde det, er en selvfølelse, som typisk dukker op lidt senere i vores udvikling. Vi skal lige være gamle nok til at finde ud af, hvad der er godt, sandt og smukt for os, og hvad vi står for som mennesker. Det hjælper selvfølgelig ganske meget på vores oplevelse af selvrespekt, når vi er i stand til at gøre det vi siger og sige det vi gør. At være i stand til at ’walk your talk’ forøger som oftest selvagtelsen ganske betydeligt.

Selvværen: Når vi hviler ind i en enkelt og helt åbne oplevelse af bare at være, i en formløs oplevelse af ’jeg er’ uden fortid, fremtid eller andre begreber, er vi ’hjemme’ i vores dybere og mest oprindelige identitet. Her er der ikke nogen selvbilleder, som skal forsvares.

Den selvfølelse vi oplever når vi frigør vores essentielle selv, går langt ud over det vi normalt forstår som selvtillid eller et godt selvværd. Det er en langt dybere oplevelse af at være dig, som er vidunderlig fri for sammenligninger med andre mennesker og begreber om at være god nok, slå til, være for meget eller for lidt ect. Her begrænser vi os ikke af de mere eller mindre heldige fortællinger om os selv, som vi har opbygget gennem livet. Vi eksisterer åbent, hjerteligt og vågent her og nu.

Når kriserne står på, kan det være virkelig ubehageligt og det kan føles uoverskueligt, ensomt, man kan føle sig magtesløs og sat ud af spil.

Måske har du en oplevelse af at være trist hele tiden, eller i perioder? Måske ligefrem angst? Eller måske du føler dig forkert ift. andre mennesker – og har måske altid gjort det.

Det er muligt at lære at livskriser er udviklingspotentiale. Ved at se krisen i øjnene og gå igennem krisen og ikke undgå og undvige krisen, kommer du stærkere igennem livet – et skridt ad gangen. Kriser er en del af livet.

Der er mange forskellige slags kriser fx: Identitets kriser, Skilsmisse, Fyring, Arbejdsløshed, Sygdom, Dødsfald, Spirituel krise.

Uanset hvad du går med, er der altid hjælp at hente. Der skal bump (kriser) på vejen til at rykke i os, for at vi ændrer adfærd og tanker eller begynder på det. Mange fortæller efterfølgende på en krise i livet, at de ville ikke være krisen foruden da den hjalp til at komme på rette kurs igen i livet.

Ikke for at sige at man skal opsøge kriser, men for at sige at når krisen er der så er det et udviklingspotentiale.

NEXT LEVEL by H.E.A.R.T. er en ramme for udvikling.

Det kan være meget varieret, da kunder og klienter kommer med forskellige emner og udfordringer. Derfor tilrettelægger jeg samtalen individuelt, så den støtter dig og din historie bedst muligt. Jeg stiller spørgsmål for at lære dig at kende og for at forstå, hvad det er, der fylder hos dig.

Jeg sætter rammen for terapien, og du bestemmer indholdet i vores terapisamtaler. At du føler dig velkommen i min praksis er vigtigt for mig. Du vil opleve ro og god tid, når der er brug for det, når du har samtaler hos mig. Du vil opleve tydelighed og nænsomhed når du får et ærligt svar på tiltale, især når de blinde vinkler skal italesættes. Det er dit rum og din tid, som vi sammen skal få mest ud af.

For nogle er op til 5 sessioner nok, andre har behov for et længere forløb. Det afhænger af den enkelte person og dennes problematik samt ønsker om udvikling.

Typisk hyppighed er fra en gang om ugen, optil en gang hver tredje uge. Det aftales individuelt. Ved vores første samtale vil vi indlede med at få hilst på hinanden med en kort præsentation om dig, hvor du samtidig får mulighed for at fortælle dine ønsker og mål for et forløb hos mig.